Ingen olier har bevist effekt på herpesudbrud

Ingen olier har bevist effekt på herpesudbrud

Er du smittet med herpesvirus, er det vigtigt at gøre noget ved det. Der findes diverse medicinske præparater, der kan bruges i denne forbindelse. Det bedste, du kan gøre, er altid at tale med din læge.

Der har desuden været studie, der har undersøgt diverse oliers virkning på herpes. Ingen af disse studier er dog udført i et omfang, der beviser, at de yder en effektiv herpesbehandling.

Derfor er du bedre stillet ved at få din læge til at ordinere en receptpligtig medicin i tabletform, der kan bruges til din behandling.

Aciclovir er hyppigt anvendt til herpesbehandling

Det er ganske normalt at have herpes i Danmark. Dette er gældende, hvad enten der er tale om forkølelsessår i ansigtet eller herpes på kønsdelene.

Til behandling af herpes er det mest brugt receptpligtige medicin Aciclovir, som bruges mod:

  • Forkølelsessår (HSV-1)
  • Herpes på kønsdelene (HSV-2)
  • Helvedesild (VCV)
  • Skoldkopper (i sjældne tilfælde)

Tabletterne kan både bruges forebyggende, men bruges dog især, når udbruddet er kommet.

Den rette dosis er afhængig af sygdommens art. Desuden vurderes det også individuelt i forhold til hver patient af lægen.

Fx skal børn kun have halv dosis af, hvad en voksen person skal have. Ligeledes er det også et krav, at dosissen bliver nedsat, hvis man har dårlige nyrer.

Netop derfor er det en receptpligtig medicin, som ikke blot kan købes i håndkøb. Endvidere vidner dette også om, hvor vigtigt, det er, at du taler med din læge, hvis du er smittet.

For at opnå den bedst mulige effekt, skal medicinen indtages hurtigst muligt efter udbrud.

Ifølge Meicin.dk kan man ved indtagelse af Aciclovir opleve følgende bivirkninger:

  • Højst 10 ud af 100 oplever at få bivirkninger såsom feber, træthed, kvalme, opkast, hovedpine, hududslæt, hudkløe, svimmelhed og overfølsomhed over for sollys.
  • Højst 1 ud af 100 oplever, at de får allergiske reaktioner ved indtagelse.
  • Højst 1 ud af 1.000 oplever, at de får et anafylaktisk chok, som er en akut allergisk reaktion.

Er du smittet med herpes, bør lægen altid involveres

At forsøge sig med alternative behandlinger såsom olier, naturmedicin mv. kan ikke anbefales. Det er gældende, hvad enten du er smittet med HSV-1 eller HSV-2.

Er du blevet smittet med herpes, bør du altid involvere din læge, så det rette medicin kan ordineres. Det er selvfølgelig særligt gældende, hvis du er en af de personer, der oplever, at du ofte bliver ramt af herpesudbrud.