Bedste C-vitamin

Bedste C-vitamin

C-vitamin har flere vigtige funktioner i kroppen, som vi kommer ind på. Vi har derfor lavet en guide til de bedste C-vitamin produkter, så din krop ikke er i underskud af C-vitamin. Vi vil bl.a. komme ind på hvorfor C-vitamin er vigtigt for kroppen, og hvordan det føles at mangle C-vitamin i kroppen.

C-vitamin kaldes også askorbinsyre. Den typiske form, du finder i vitaminpiller, kaldes askorbat – herunder Natrium-askorbat. De fleste dyr danner selv C-vitamin i kroppen, men mennesket hører til de få arter, som ikke selv danner vitaminet.

C-vitamin optages i tyndtarmen. Det optages helt præcist i den del af tyndtarmen, der nærmest starter ved mavesækken. Den anslåede værdi af C-vitamin i kroppen ligger under normale omstændigheder omkring ca. 1,5 gram.

C-vitamin medvirker bl.a. som hjælpestof for flere enzymer, som involveres i dannelsen af collagen, som er protein i bindevæv, karnitin og neurotransmittere, som er signalstoffer. Desuden bruges C-vitamin til bedre at optage jern fra maden, og C-vitamin fungerer som en antioxidant.

Hvis du er meget fysisk aktiv og oplever øget fysisk aktivitet, vil du have et større behov for C-vitamin, da der med al sandsynlighed er øget behov, og fordi C-vitamin samtidig udskilles med urinen.

Da man indtager og bruger mere væske, når man dyrker fysisk aktivitet, vil man ofte opleve et større forbrug af C-vitamin. Dette skyldes, at jo mere væske man optager, desto mere væske udskiller man, og da C-vitamin udskilles med urinen – og sandsynligvis sveden – vil behovet være større.

Hvilket produkt skal du vælge – Bedste C-vitamin?

Der findes naturligvis mange forskellige produkter, og det er derfor en god ide at overveje sine muligheder. Vi har derfor fundet frem til de bedste C-vitaminer, så du let kan skabe dig et overblik herunder. Listen indeholder også et produkt, som er specielt udviklet til gravide kvinder.

Hvorfor er C-vitamin vigtigt for kroppen?

C-vitamin er en antioxidant, som kan inaktivere mulige kræftfremkaldende stoffer. C-vitamin spiller samtidig en rolle for immunforsvaret, dannelse af aminosyrer og samtidig dannelse af noradrenalin og adrenalin.

C-vitamin beskytter desuden mod virus og bakterier – og samtidig har det indvirkning på kroppens immunforsvar.

C-vitamin er nødvendigt for dannelsen af de 20 aminosyrer, som kroppen bruger til at opbygge protein. C-vitamin og jern – vel at mærke.

Aminosyrer indgår i proteinet kollagen, som er en nødvendig del af opbygningen af sener, brusk, tandkød og knogler. Mangel på kollagen kan medføre, at:

  • De mindste blodkar bliver skøre
  • Sår heler dårligt
  • Dannelse af væv svækkes
    • Kollagen indgår i både brusk og knogler, og derfor kan mangel medføre dette
  • Man får skørbug
    • Hvis man i lang tid ikke får nok C-vitamin, så kan det medføre skørbrug.

Hormondannelse

C-vitamin bruges af binyrerne, hvor hormonerne noradrenalin og adrenalin dannes. Adrenalin bruges bl.a. af binyrerne til at agere signalstof fra nervecellerne under fysisk aktivitet. Det betyder, at når hjertet skal øge pulsen under fysisk aktivitet, eller hvis der skal sendes signal til, at hårene på armene skal rejse sig ved kulde, er det adrenalinen, der bruges.

C-vitamin finder du i store mængder i binyrerne, bugspytkirtlerne, testiklerne, æggestokkene og i de hvide blodlegemer.

Visse undersøgelser tyder på, at personer med indtagelse af meget C-vitamin har lavere risiko for hjertekarsygdomme og cancer, men der mangler dog yderligere undersøgelser, inden anbefalinger af ekstra indtagelse C-vitamin skal på tale.

Man ved endnu ikke, om det er C-vitamin eller om det er andre stoffer i grønt, frugt og bær, som er ansvarlig for den sygdomsbeskyttende virkning.

Hvordan får du C-vitamin?

C-vitamin findes i mange forskellige fødevarer. Du finder det i store mængder i:

  • Citrusfrugter
    • Appelsin, grape, citron og visse former for lime og nogle tangeriner
  • Kiwi
  • Bær
    • Solbær, hindbær, hyben og havtorn
  • Tomater
  • Kål
    • Særligt blomkål og grønkål
  • Kartofler
  • Grønne bladgrøntsager
  • Peberfrugt
    • Særligt rød peberfrugt
  • Broccoli

C-vitamin hjælper med at øge din optagelse af den type jern, som findes i grøntsager og lignende med op til fire gange. Dog hjælper det ikke med optagelse af jern fra kød- og blodprodukter.

Hvordan føles mangel på C-vitamin?

Det er meget, meget sjældent, at man i lande som Danmark oplever så omfattende mangel på C-vitamin, at der kan være tale om skørbug. Skørbug kommer, hvis man i lang tid lever af ensidig kost, og det er en sjældenhed i Danmark.

Der har tidligere været meget fokus på, hvordan C-vitamin kan forebygge forkølelser hos raske personer. Dog har man aldrig kunnet påvise, at C-vitamin har netop denne effekt. Måske kan C-vitamin hjælpe meget fysisk aktive personer, hvis de oplever forkølelser.

Mangel på C-vitamin kan man mærke ved:

  • Træthed.
  • Irritabilitet.
  • Muskel- og knoglesmerter.
  • Blødninger, som ses ved røde og brune pletter i huden.

Dog skal der som sagt meget til, inden skørbug bliver en reel sandsynlighed.
Hvis man oplever længerevarende mangel på C-vitamin, kan man i sidste ende opleve:

  • Hævet og blødende tandkød
  • Åndedrætsbesvær
  • Depression
  • Kramper og chok

I u-lande er skørbug hyppig. Særligt i flygtningelejre og i katastrofesituationer. Her opstår problemet, fordi kosten ikke indeholder C-vitamin.

 

Kan man få for meget C-vitamin?

Overdosering hører til sjældenhederne. Dette skyldes, at C-vitamin er vandopløseligt, hvilket betyder, at det udskilles gennem urinen eller hvis man sveder.

Hvis man får mere end 3 gram C-vitamin på daglig basis, kan det dog give diarré og risiko for nyresten. Samtidig kan det give oppustethed.

Hvis man er vant til at indtage meget C-vitamin igennem længere tid og stopper med det, kan det give symptomer på mangel på C-vitamin.