Hvorfor bør jeg indtage fiskeolietilskud?

Hvorfor bør jeg indtage fiskeolietilskud?

Fiskeolier har mange vigtige funktioner. Det har de blandt andet i hjerte-kredsløb, hjerne samt led. Det er en række af såkaldte flerumættede fedtsyrer, der især indtages gennem fede fisk og visse plantefødevarer. Disse fedtsyrer kaldes også for enten Omega-3 fedtsyrer, N-3 fedtsyrer eller oftest blot Omega-3.

I dag er Omega-3 kapsler og Omega-3 tran blandt de mest anvendte naturlægemidler og kosttilskud. Det er dog ikke uden grund, da fiskeolier har en dokumenteret effekt ved bl.a. hjertesygdom og leddegigt. Hvis du altid har været forundret over, hvad fiskeolie har at byde på, kan du blive klogere på det herunder.

Hvad er fiskeolie?

Fiskeolie er – som sagt – Omega-3 fedtsyrer. Det er livsnødvendige fedtstoffer, som skal tilføres udefra. Det betyder, at det skal tilføres via kosten eller i form af fiskeolie som kosttilskud. Fiskeolie tilhører gruppen af flerumættede (polyumættede) fedtsyrer.

De egentlige fiskeolier dækker over hhv. EPA (eikosa-pentaen-syre) og DHA (dokosa-hexaen-syre). Der findes også ALA (alfa-linolen-syre), der er en Omega-3 fedtsyre i planteverdenen, der bliver omdannet til EPA og DHA i vores stofskifte. Dog er det noget, der kun ske i et mindre omfang.

Der findes også en række flerumættede fedtsyrer, der hedder Omega-6. Det er ikke fiskeolier. Omega-6 kan du derimod finde i planteolier som majs, vindruekerner og solsikke. Omega-9 er heller ikke fiskeolie, men er derimod enkeltumættede (monoumættede) fedtsyrer, der er at finde i bl.a. oliven og avocado.

Hvordan virker fiskeolier?

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA bliver en integreret del af den cellemembran, der omgiver hver eneste af vores mange kropsceller. Efterfølgende bliver de omdannet efter behov. De omdannes til noget, der hedder eikosanoider, som er en stor gruppe af aktive, hormonlignende signalstoffer.

Eikosanoider dækker blandt andet over prostaglandiner, leukotriener og tromboxaner. De har alle op til flere biologiske virkninger i kroppen. Omega-6 planteolier bliver lavet om til andre eikosanoider end Omega -3 fiskeolier.

Her er det dog vigtigt, at det er gjort klart, at det er deres indbyrdes balance, der er afgørende for forløbet af et hav af forskellige fysiologiske reaktioner i din krops stofskifte. Som tommelfingerregel kan man sige, at eikosanoider dannet af Omega-3 fiskeolier er mere fordelagtige, end dem fra Omega-6 planteolier, da de fx:

  • Udvider blodkarrene (blodtrykket falder)
  • Modvirke blodets sammenklumpning (sænker faren for blodpropper)
  • Stabiliserer hjerterytmen (resulterer i en lavere risiko for hjerterytmeforstyrrelser)
  • Kan dæmpe betændelse og irritation (har en anti-inflammatorisk virkning, der både kan modvirke åreforkalkning samt dæmpe smerter)

Hvad kan fiskeolier?

Omega-3 antages at være i stand til at nedsætte risikoen for eller lindre et hav af sygdomme. Det er dog især noget, der gør sig gældende for de sygdomme, der involverer inflammation, hvilket dækker over betændelse og irritation.

Derfor er det noget, der har positiv indvirkning på bl.a. blodprop, kræft, astma, åreforkalkning, depression, diabetes, demens, gigt, eksem, tarmbetændelse og psoriasis. Omega-3 kan være med til at lindre smerter, og dertil også være med til både at sænke blodtrykket og reducere fedtindholdet i dit blod.

Dertil bør det også nævnes, at Omea-3 fedtsyren DHA udgør 20 procent af hjernens fedtstoffer. Derfor er det også vigtigt for hjernes opbygning og funktion, herunder både hukommelse og humør.